Forbered haven til grillaftener

Temperaturerne viser stadig minusgrader, men vi går (forhåbentlig) snart nogle varmere måneder i møde, hvor vi kan bruge flere timer udendørs. Dette betyder også, at det er tid til at friske haven en smule op efter visne planter, nattefrost og ukrudt. Det er nemlig snart tid til kolde øl, grillaftener og smukke farverige planter i haven, som for alvor vil lufte humøret en tak opad.
Hvis du vil skabe et flot look til din have, er det værd at kaste et blik mod bunddække planter. Disse planter skaber en flot og unik bund i haven. Ét af de helt store plusser ved denne form for bunddækkeplanter er, at du er fri for lugning af ukrudt – og kan bruge lidt mere tid på de sjove ting i haven.
Hvilken slags skal du vælge?
Dette afhænger nemlig af, hvor du skal have planterne i haven – skal de primært stå i solen eller skyggen? Til solen er det især planter såsom timian, storkenæb og vinca, som du burde anskaffe dig. Til skyggen er det derimod planterne vintergrøn, efeu og guldjordbær, som er populære.
Der findes ufattelige mange forskellige, spændende og ikke mindst smukke bunddækkeplanter. Så du kan vælge helt præcis, den som passer ind i din have. Skal den være lav? Høj? Skal de være stedsgrønne, eller skal de være fyldt med blomster?
Grønne fingre eller ej – bunddækkeplanter er vejen frem
Ønsker du en mere farverig have, kan stauder være perfekt som bunddækkende plante. Her kan du lave et flot dække bestående af fx Storkenæb, Geranium, Prydjordbær eller Skovjordbær.
Du kan også gå den anden vej, og skabe et mere neutralt bunddække, fx under dine frugttræer, for ikke at skabe for mange usammenhængende udtryk i haven.
Der er ufattelige mange fordele ved at plante bunddækkeplanter i din have. De lukker bl.a. for jorden og bidrager til et flot æstetisk look i din have, som skaber et helt unikt udtryk. Derudover hindrer det også ukrudtet i at komme frem fra jordbunden, og tage al næringen fra de planter, som du egentlig gerne vil have i din have.
Derudover er bunddækkeplanter også guf for de små dyr i haven. Planterne øger nemlig biodiversiteten i haven, da de fungerer som skjul og spisekammer for insekter og andre smådyr.

Hvis du gerne vil have noget med noget mere højde på, så overvej at plante bærbuske, så som hindbærbuske i stedet for. Så er der også til at lave noget lækkert hindbærsyltetøj, der kan spises langt ind i efteråret og vinteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Uncategorized

Hvad koster det at omfuge dit hus? En guide til omfugning for boligejere

At have et hjem, der er både smukt og funktionelt, er en prioritet for mange boligejere. En vigtig men ofte overset vedligeholdelsesopgave er omfugning af murværket. Men hvad koster det egentlig at få omfuget et hus, og hvorfor er det så vigtigt? I denne guide vil vi dykke ned i de vigtigste aspekter af omfugning, […]

Read More
Uncategorized

Overnatning med hund i Jylland – et hav af muligheder

Jylland byder på vidunderlige natur- og strandområder, hvor både to- og firbenede nyder godt af frisk luft og åbne landskaber. Men når det kommer til overnatning med hund jylland, er der visse ting, man skal være opmærksom på for at sikre, at både du og din firbenede ven får den bedste oplevelse. Denne artikel vil […]

Read More
Uncategorized

Hvordan Vælger Man det Rette SEO Bureau?

Når man skal vælge et SEO bureau, er der flere vigtige faktorer at overveje for at sikre, at man træffer det bedste valg for sin virksomhed. Et SEO bureau spiller en afgørende rolle i at forbedre din online synlighed og drive organisk trafik til din hjemmeside. Her er nogle nøglepunkter, du skal tage højde for. […]

Read More