Det skal du vide om et omvendt forældrekøb

De fleste har nok hørt om et helt klassisk forældrekøb, hvor en eller et par forældre køber en bolig til deres barn, som barnet så kan leje.

Men når forældre rammer pensionsalderen, så er det ikke alle, der har råd til at købe en bolig. Og derfor er der en del, der vælger at foretage et omvendt forældrekøb. Altså en type handel, hvor et barn, som nu er blevet voksen, køber en bolig til en eller begge af sine forældre, som de så kan leje.

I denne artikel har vi ridset det op, som er værd at vide om et omvendt forældrekøb.

Hvad er fordelene ved et omvendt forældrekøb?

Der findes en række fordele ved at foretage et omvendt forældrekøb, og dette inkluderer både fordele for forældrene såvel som børnene.

Den største fordel er naturligvis, at du kan sikre, at dine forældre har et dejligt sted at bo, som de også har råd til at betale. Men for dine forældre medfølger også en række fordele ved at gå fra ejere til lejere.

Som lejer af en bolig har dine forældre nemlig mulighed for at modtage boligydelse. Og dette giver altså en del flere muligheder, når det kommer til størrelse og placering af boligen. For det betyder, at dine forældre med boligydelsen har mulighed for at betale en lidt højere husleje end ellers.

Som køber

At foretage et omvendt forældrekøb er naturligvis også en fordel for dig som køber. At købe fast ejendom er nemlig en god, langsigtet investeringsmulighed. Og ud over at eje en fast ejendom kan du også se frem til at modtage lejeindtægter hver måned.

Der er dog også nogle risici forbundet med sådan et køb. Det kan nemlig være svært at forudse helt præcist, hvordan boligmarkedet kommer til at udvikle sig, og der er derfor en risiko for, at du kan ende med at tabe penge på et køb til dine forældre.

Valget af den rette bolig

Hvis du beslutter dig for at foretage et omvendt forældrekøb, så er næste skridt at finde den rette bolig. Og det bedste råd i den proces er først og fremmest at tage dine forældre med på råd, så de kan fortælle, hvad de ønsker og drømmer om.

For dig som køber er det også en god idé at sætte dig ind i, om boligen generelt er attraktiv. Dette vil nemlig gøre det nemmere for dig at sælge den igen, skulle det blive nødvendigt.

Fastsættelse af huslejen

Til sidst skal huslejen så fastsættes, og det kan godt være en svær opgave, da du jo skal til at opkræve penge af sine egne forældre.

Du kan søge hjælp ved at sætte sig ind i, hvad huslejen ligger på i lignende boliger. Og er dette ikke nok, så kan du også tage kontakt til en revisor eller en ejendomsmægler, som kan hjælpe med at fastsætte lejen. Et generelt råd er dog at sørge for, at lejen dækker dine udgifter i boligen.

Hvis du stadig føler, at du har behov for at blive klogere på et omvendt forældrekøb, så kan du læse meget mere på https://www.nemadvokat.dk/blog/bolighandel/guide-til-omvendt-foraeldrekoeb/.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Borger

Sælg din bil til eksport og få mest muligt for den

Hvis du overvejer at sælge din bil, kan eksportmarkedet være en glimrende mulighed for at få en god pris. Ved at sælge din bil til eksport, bliver du ofte tilbudt bedre priser end på det lokale marked, da efterspørgslen efter brugte biler kan være højere i andre lande. Men hvordan sikrer du, at du får […]

Read More
Borger

Sådan vælger du den rette vinduespudser i Hjørring

At finde den perfekte vinduespudser i Hjørring kan være en udfordring, især når man ønsker kvalitet og pålidelig service. Mange faktorer spiller en rolle i at sikre, at du får den bedste service til din bolig eller virksomhed. En af de mest kendte og betroede vinduespudsere i Hjørring er Ruderklart, som er kendt for deres […]

Read More
Borger

Finansiel Leasing vs. Operationel Leasing: En Grundig Sammenligning

Når det kommer til billeasing, er det essentielt at forstå de forskellige muligheder, der er til rådighed. To af de mest populære leasingformer er finansiel leasing og operationel leasing. Begge har deres egne fordele og ulemper, og det er vigtigt at vælge den rette type leasing baseret på dine behov og ønsker. I denne artikel […]

Read More