Boligkøbet; kan man selv skrive skødet?

I forbindelse med et boligkøb er der særligt mange ting man skal tage højde for og have styr på inden boligen officielt overdrages. Boligjagten er ikke en nem affære men dertil kommer selve købsprocessen og overdragelsen. Midt i alt flytterodet kan det være svært at tænke på ting såsom skøde og tinglysning, men det er i særdeleshed ikke ting man må nedprioritere.

Men hvad er et skøde egentlig? Hvilket formål tjener det? Og kan man selv skrive det eller skal man have hjælp af en professionel?

Fra boligdrøm til boligjagt

Når man har besluttet sig for at man skal købe ny bolig, så starter en længerevarende proces som både kan være tidskrævende og stressende. At finde den helt rette bolig er nemlig ingen smal sag, og det kan tage lang tid og mange ressourcer at søge efter og finde den perfekte drømmebolig.

Især i de større byer er der stor rift om boligerne, og det kan være en sand kamp at komme på den rette liste til at få den rette bolig.

Er man så heldig at gå fra drøm til virkelighed, idet man indgår en aftale med en sælger, så påbegyndes en købsproces som ikke er mere simpel eller ligetil end selve jagten.

Udover at man selvfølgelig skal tale med banken, have udarbejdet en tilstandsrapport, gjort sin tidligere bolig klar til overdragelse samt sammensat en købsaftale, så er der også skødet og tinglysningen at tænke på. Disse dokumenterer det officielle ejerskifte, og er således en uundværlig del af boligkøbet.

Skødeskrivning; hvordan og hvorledes?

I korte træk er skødet et dokument der tydeligt siger noget om hvem der står som ejer af en pågældende ejendom. Skødet adskiller sig således fra købsaftalen, da det er et mere officielt og lovpligtigt dokument, som umuliggør det for for sælgeren at indgå en ny købsaftale eller sælge ejendom videre til en anden køber.

Skødet er således en måde hvorpå du som køber sikres retten til den bolig du har købt. Købsaftalen er i princippet en aftale der er indgået mellem dig, sælger og eventuelt en boligadvokat eller ejendomsmægler mens skødet er et officielt dokument, som kun kan læses og forstås på én måde.

Skødet skal ganske enkelt indeholder adressen på ejendommen der overdrages, både køber og sælgers navn og CPR.nr., datoen for overdragelsen, købssummen samt hvor stor en andel af ejendommen der overdrages. Alle disse ting indgår også i købsaftalen, og skødet omtales ofte som den korte version af købsaftalen.

Mens købsaftalen oftes skrives under i hånden, så skal skødet underskrives digitalt ved hjælp af NemID. Det er det officielle dokument på ejerskiftet, og det skal derfor foregår via lovpligtige veje.

Som udgangspunkt er det køberen der skal stå for skødeskrivning og tinglysning, men på grund af dokumenternes juridiske karakter bør man altid have en boligadvokat med på sidelinjen. Benytter man sig af en professionel og erfaren boligadvokat til denne proces, så kan man sikre sig imod at der opstår fejl og mangler i dokumenterne som senere hen kan give vanskelige komplikationer i forbindelse med overdragelse eller ejerskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Borger

Sælg din bil til eksport og få mest muligt for den

Hvis du overvejer at sælge din bil, kan eksportmarkedet være en glimrende mulighed for at få en god pris. Ved at sælge din bil til eksport, bliver du ofte tilbudt bedre priser end på det lokale marked, da efterspørgslen efter brugte biler kan være højere i andre lande. Men hvordan sikrer du, at du får […]

Read More
Borger

Sådan vælger du den rette vinduespudser i Hjørring

At finde den perfekte vinduespudser i Hjørring kan være en udfordring, især når man ønsker kvalitet og pålidelig service. Mange faktorer spiller en rolle i at sikre, at du får den bedste service til din bolig eller virksomhed. En af de mest kendte og betroede vinduespudsere i Hjørring er Ruderklart, som er kendt for deres […]

Read More
Borger

Finansiel Leasing vs. Operationel Leasing: En Grundig Sammenligning

Når det kommer til billeasing, er det essentielt at forstå de forskellige muligheder, der er til rådighed. To af de mest populære leasingformer er finansiel leasing og operationel leasing. Begge har deres egne fordele og ulemper, og det er vigtigt at vælge den rette type leasing baseret på dine behov og ønsker. I denne artikel […]

Read More